En tavle på Dybbøl Mølles væg.
Den skulle lige med på Ordb(l)og'en på grund af verset: "Slægter dør men sproget binder".
Tjah. Det kan da godt være, at det er det, der er kernen i nationalfølelse. Hele denne idé med nationalfølelse er kommet op efter week-end-turen i Sønderborg og besøget på Sønderborg Slot med museets skildringer af grænsekrigene i 1847 og -64.
Sprogets bånd er i hvert fald ikke strammere, end at jeg tror, at jeg kunne komme ud i nogle misforståelser, hvis jeg lige pludselig røg med tidsmaskinen retur til Sønderborg i 1864. Det kan være svært nok her i 2010, når der excelleres i den sønderjyske dialekt - ja, jeg har engang hørt, at man faktisk kan tale om det sønderjyske sprog. Sønderjysk og bornholmsk skal efter sigende være mere særegne end de øvrige dialekter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar