Fagter og gebærder (2)

I dette efterår er trafikken på motorvejen blevet ulidelig. Turen til og fra arbejde kan godt komme til at vare 1½ til 2 timer. Så jeg har ret ofte valgt den løsning at køre til Køge, sætte bilen der og tage videre med S-toget. Det tager næsten 2 timer; men i S-toget kan jeg gøre noget andet end at sidde og holde fast i et rat og blive hypnotiseret af billygter.

Og i S-toget kan man også godt opleve sære ting.

Bl.a. var der en dag 2 knægte, der satte sig i nærheden af mig. De kunne godt se ud til at være brødre. De havde begge ørene proppet til med ørepropper fra en mp3-afspiller, så når de skulle i kontakt med hinanden måtte de klappe hinanden på armen eller vinke, for at fange den andens opmærksomhed. Deres fagter var faktisk ikke meget forskellige fra døves tegnsprog.

Og jeg kom til at tænke på, at netop døvesproget måske nu kan komme til ære og værdighed imellem unge med ører, der er tilproppede af diverse bærbare lydafspillere. Eller for andre, der ønsker at komme i kontakt med en sådan tilproppet person. Døvesproget vil måske blive lidt forsimplet af det; men sådan går det jo ofte med sprog, der (kun) skal bruges i den slags akutte hverdagssituationer. Tænk bare på sproget i en sms-besked - eller det engelsk, som hovedparten af danskere benytter sig af ...