31.3.10

Critical mess

Nu vi er ved udtalen, så har jeg ofte - som ansat i en multinational virksomhed - moret mig over, når cheferne har talt om "critical mess" - når de i virkeligheden har ment "critical mass".

For dem af mine læsere, der ikke er marketing-hjernevaskede, så betegner critical mass, at der er opnået en volumen, så det kan betale sig (at producere/sælge/markedsføre).

Udtalen skrider - og det har den altid gjort

For tiden lægger jeg især mærke til, at alle yngre mennesker - også radiospeakere - siger fram i stedet for frem. Således rimer frem altså ikke længere på hjem, men på klam.

Men før jeg forfalder til jammer over de unge sprogspassere, må jeg tilstå, at jeg heller ikke udtaler at græde med tydelig æ-lyd - nærmere lidt henad en flad a-lyd. Og som barn frandt jeg det også mærkeligt, når de ældre udtalte det med en ren æ-lyd.

Og sådan er der så meget ...!

15.3.10

"Slægter dør; men sproget binder"

En tavle på Dybbøl Mølles væg.
Den skulle lige med på Ordb(l)og'en på grund af verset: "Slægter dør men sproget binder".

Tjah. Det kan da godt være, at det er det, der er kernen i nationalfølelse. Hele denne idé med nationalfølelse er kommet op efter week-end-turen i Sønderborg og besøget på Sønderborg Slot med museets skildringer af grænsekrigene i 1847 og -64.

Sprogets bånd er i hvert fald ikke strammere, end at jeg tror, at jeg kunne komme ud i nogle misforståelser, hvis jeg lige pludselig røg med tidsmaskinen retur til Sønderborg i 1864. Det kan være svært nok her i 2010, når der excelleres i den sønderjyske dialekt - ja, jeg har engang hørt, at man faktisk kan tale om det sønderjyske sprog. Sønderjysk og bornholmsk skal efter sigende være mere særegne end de øvrige dialekter.