28.10.09

At kysse ....?

Hvorfor er det, at kysse efterhånden bliver brugt som intransitivt verbum? Altså, et verbum, der ikke har genstandsled?

Oprindeligt - altså, da jeg lærte dansk - hed det "prinsessen kysser frøen" - prinsessen er grundled, kysser er udsagnsled og frøen er genstandsled. Nu vil mange sige: "prinsessen kysser med frøen" eller "prinsessen kysser på frøen". Altså: der er ikke noget genstandsled. I stedet for har sætningen fået et forholdsordsled. Det irriterer mig - men der må da være en forklaring på denne udvikling.

Lad høre, hvis nogen har kommentarer!

Ingen kommentarer: