Dårligt sprog ER et problem!

Sommetider lader jeg mig overtale af folk, der er mindre sprogligt fokuserede end jeg: "Jamen, hvor vigtigt er det, om kommaet står rigtigt? Det er da budskabet, der tæller ...!!" Joeh ... jaeh ...

Men vi kommunikerer altså mere og mere skriftligt*. Og nogen gange ER det altså de små nuancer, der tæller.

På en web-surfetur stødte jeg på et indlæg i en debat, som startede med noget i retning af dette: "På det seneste har min kæreste og jeg haft en overensstemmelse." Og så kom jeg ikke videre, for jeg kom til at fundere over den der OVERENSSTEMMELSE. Jamen, søte, bette wen da! Du Æ' ke' a'et! Mon ikke, der var faldet et U ud?! Sikkert som resultat af sjusket sprog - sjusket udtale. Debattøren har ikke hørt godt nok efter og læst for få bøger. "Sådan et langt ord - med mange stavelser - det kan da ikke passe, at der skal være endnu flere stavelser!?" Jeg kom faktisk til at sidde og fundere over de opvækstbetingelser, denne stakkels debattør har haft, for slet ikke at tale om personens opdragelse ....

Jamen, man kunne jo lave en halv stand-up-aften med andre eksempler på U'er, der er faldet ud. Tænk på, hvad et U kan gøre af forskel: lykkelig/ulykkelig, sikker/usikker, ublu/blu - her i sidste tilfælde nærmer vi os nok sagens kerne: vi bruger jo ikke ordet "blu" mere, kun "ublu" ("en helt ublu pris"). Og hvem taler egentlig om en "overensstemmelse" - i ordets rigtige betydning? I de første eksempler med lykkelig og sikker er der selvfølgelig ikke nogen, der tager fejl.

*) Jeg går forresten og overvejer et nyt tema her i OrdbLog'gen: "Dagens sjove kommunikationsform"