Afdøde ord ...

Læs hos Politiken om en virtuel kirkegård for afdøde ord.

Det bliver da nok en kirkegård, som det er lidt hyggeligt at besøge ...

Vil du smage en bid skade?

På www.dyrlaegevagten.kunne man i august 2006 se billeder af "en voldsom bid skade". Sådan stod der i hvert fald i nyhedsbrevet. Mon der ikke i virkeligheden skulle stå "en voldsom bidskade"? Måske er det kun dyrlæger, der kan se forskel ... ;o)

Før de helt afblomstrer ....

Vintergækkerne altså - skal jeg lige påpege et nordisk blomsternavnekuriosum:

På svensk er en VINTERGÄCK den gule blomst, som vi kalder for erantis. Vores vintergæk hedder på svensk en SNÖDROPPE (og på norsk en SNØKLOKKE). Jamen, det er da lidt sjovt, synes jeg ...

Se mere om blomsternavne og andet godt i den nordiske ordbog fra Nordisk Råds skolesamarbejde.

Tysker bliver direktør for Dansk Sprognævn

Tja, det er da lidt kuriøst, at en tysker bliver direktør for Dansk Sprognævn. Hørte interview med Sabine Kirchmeier-Andersen en eftermiddag i P1 (på vej hjem i bilen). Hun er absolut en kvalificeret og fornuftig dame at høre på - i sprogsager såvel som politisk ;o)

I hendes danske sprog hører man ikke det mindste spor af hendes tyske oprindelse. Hun kom vist også til DK som 9-årig ... Endvidere har hun spændende planer for sprognævnets virke, så det bliver spændende at følge hende og nævnet.

Her fra "sprogspasseren" skal der blot lyde et "Tillykke med udnævnelsen, Sabine, og god vind!"

Links om sagen:
Meddelelse hos Dansk Sprognævn
"Ugens karriereportræt" på P1
Portræt hos Socialdemokraterne

"Flyt den indenfor, Skat!"

SKAT kan heller ikke ... altså finde ud af det der med indenfor eller inden for ...

Således fik jeg på arbejde et brev fra SKAT med overskriften "Flytning af opgaver indenfor SKAT". Der skulle selvfølgelig have stået "Flytning af opgaver inden for SKAT" - der er jo en styrelse til forholdsordene.

Til gengæld, hvis det er for koldt at stå udenfor og udføre opgaven, ja, så kan man jo flytte den indenfor ...

Ja, ja, det var blot endnu et host fra en gl. sprogspasser.

Skæmtsom udfordring til anglofile sprogspassere

Her kommer en udfordring udi oversættelse - eller måske er det undersættelse, fortsættelse eller måske hensættelse ..... og så er det endda ganske forsætligt!

Vi er vel alle enige om, at det engelske ord "tenderness" betyder "ømhed". Og følgelig betyder "tender", "øm". Men "tender" betyder også "mør" (som i "mørt kød"). "Øm" er et tillægsord. Skal vi have fat i biordet "ømt", så må det hedde "tenderly".

Kan jeg så ikke argumentere for, at den gode gamle sang-titel, "Love me tender" bør oversættes (eller ...) til "Elsk mig mør"?

Fagter og gebærder (2)

I dette efterår er trafikken på motorvejen blevet ulidelig. Turen til og fra arbejde kan godt komme til at vare 1½ til 2 timer. Så jeg har ret ofte valgt den løsning at køre til Køge, sætte bilen der og tage videre med S-toget. Det tager næsten 2 timer; men i S-toget kan jeg gøre noget andet end at sidde og holde fast i et rat og blive hypnotiseret af billygter.

Og i S-toget kan man også godt opleve sære ting.

Bl.a. var der en dag 2 knægte, der satte sig i nærheden af mig. De kunne godt se ud til at være brødre. De havde begge ørene proppet til med ørepropper fra en mp3-afspiller, så når de skulle i kontakt med hinanden måtte de klappe hinanden på armen eller vinke, for at fange den andens opmærksomhed. Deres fagter var faktisk ikke meget forskellige fra døves tegnsprog.

Og jeg kom til at tænke på, at netop døvesproget måske nu kan komme til ære og værdighed imellem unge med ører, der er tilproppede af diverse bærbare lydafspillere. Eller for andre, der ønsker at komme i kontakt med en sådan tilproppet person. Døvesproget vil måske blive lidt forsimplet af det; men sådan går det jo ofte med sprog, der (kun) skal bruges i den slags akutte hverdagssituationer. Tænk bare på sproget i en sms-besked - eller det engelsk, som hovedparten af danskere benytter sig af ...

Worte eines Genies ...

"Ich habe keine besondere Begabung, sondern bin leidenschaftlich neugierig", sagde Albert Einstein. Det stod skrevet over Humboldt-universitetets facade (Berlin) i anledning af, at det i år er Einstein-år. Det kunne jeg ikke have sagt bedre selv ...

Varemærker - eller bare ord ...?

Så er der et genialt analysebureau, der har snuset i vores kasserede indkøbssedler. Her følger et uddrag af en artikel i Berlingske Tidende:

"900 indkøbssedler samlet sammen fra skraldespande og indkøbsvogne i danske supermarkeder er blevet analyseret, og de sladrer om danskernes forhold til mærkevarer. For to ud af tre produkter på indkøbslisten er generiske – altså bare ”ost”, ”mælk” eller kartofler. Men en tredjedel af de varer, der optræder på listerne er mærkevarer, og her er Arlas produkter blandt de mest populære. Kærgården kommer på førstepladsen, fulgt af A-38. Dernæst følger Ajax. Arla har hele fem produkter på top 10."

Og deraf vil de så uddrage vores brand loyalty ...!

Jeg tror nu, at når man skriver huskeseddel, så skriver man det nemmeste og hurtigste. Det er nemmere at skrive Ajax end rengøringsmiddel. Det er nemmere at skrive A38 end tykmælk. Og det er nemmere at skrive Kærgården end et smørbart blandingsprodukt bestående af smør og vegetabilsk olie. Ikk'?

Nå, jeg må nu tilstå, at jeg ikke har nærlæst hele artiklen. Og det skal man selvfølgelig gøre, før man sætter sig til at øffe over den. Men jeg gad ikke oprette mig som Sølv-VIP medlem på www.berlingske.dk... Ikke desto mindre kan man stadig se lidt grafik om "Indkøbssedlen" på: http://images.bm4.metropol.dk//192/192648/192648_original.jpg

Fagter og gebærder

Som bekendt foregår meget af vores kommunikation uden ord. Non-verbalt, som de kloge siger. Altså kropssprog - samt fagter og gebærder. Sådan er det bare. Men det ser stadig sjovt ud, når man i motorvejskøen holder bag en person i bil, som sidder og laver en masse fagter og store armbevægelser. Hun signalerer jo næppe til sine medtraffikanter, næh, hun taler jo bare i håndfri mobiltelefon

Ord - til sæsonen

"Sommarbarn är numera skolbarn
och hösten kan anas i ljuset
bak glesnande blad."

- det passer vel meget godt i dag, når børnene er startet i skole igen (i hvert fald ifølge trafikradioen).

Ordene er skrevet af Rune Carlsson, en svensk sangskriver, som jeg oplevede til årets visetræf i Borsholm. Dygtig fyr: skriver nogle fine tekster og er en god guitarist. Citatet er fra sangen "Fyll mig med din framtid"

Words of a genius

"....

River, show me how to float. I feel like I'm sinking down.
Thought, that I could get along;
But here in this water my feet won't touch the ground.

.........."

(Washing of the Water, Peter Gabriel)

Ord - om maj måned i Danmark

Nej, vi kommer ikke uden om den. Selv om jeg vistnok også citerede den sidste år. C.V. Jørgens sang "Amor og den sidste pil" har en fantastiks tekst. Det er bare Danmark i maj måned! Her er et par linier:

"Og hver en villahave har sin helt specielle duft,
der forsøder sommernattens stillestående luft,
hvor nattergalen uden at unde sig selv det mindste hvil
slår sine triller dygtigt ramt af Amors pil."

Se mere om CV på hjemmesiden: www.cvjoergensen.dk

Words of a .... genius ....?

John Wright does many good things. E.g. he sings wonderfully - and he picks wonderfull songs to sing. He often, with regret, reminds his public, that he is not a songwriter himself. So instead he draws our attention to a number of great songwriters. And lately he has opened my ears to Beth Nielsen Chapman. John has recorded at least two of her songs, i.e. on the CD's with JW I have.

An example of her brilliant poetry are these lines from her song "All for the Love" (which is the last track on the JW's CD "Songdance".

"For this we shed our skin
Feel where each breath begins
Bleed as we pick the rose
Fall back with both eyes closed"

I think, I have to discover more of Beth Nielsen Chapman's songs!

Dårligt sprog ER et problem!

Sommetider lader jeg mig overtale af folk, der er mindre sprogligt fokuserede end jeg: "Jamen, hvor vigtigt er det, om kommaet står rigtigt? Det er da budskabet, der tæller ...!!" Joeh ... jaeh ...

Men vi kommunikerer altså mere og mere skriftligt*. Og nogen gange ER det altså de små nuancer, der tæller.

På en web-surfetur stødte jeg på et indlæg i en debat, som startede med noget i retning af dette: "På det seneste har min kæreste og jeg haft en overensstemmelse." Og så kom jeg ikke videre, for jeg kom til at fundere over den der OVERENSSTEMMELSE. Jamen, søte, bette wen da! Du Æ' ke' a'et! Mon ikke, der var faldet et U ud?! Sikkert som resultat af sjusket sprog - sjusket udtale. Debattøren har ikke hørt godt nok efter og læst for få bøger. "Sådan et langt ord - med mange stavelser - det kan da ikke passe, at der skal være endnu flere stavelser!?" Jeg kom faktisk til at sidde og fundere over de opvækstbetingelser, denne stakkels debattør har haft, for slet ikke at tale om personens opdragelse ....

Jamen, man kunne jo lave en halv stand-up-aften med andre eksempler på U'er, der er faldet ud. Tænk på, hvad et U kan gøre af forskel: lykkelig/ulykkelig, sikker/usikker, ublu/blu - her i sidste tilfælde nærmer vi os nok sagens kerne: vi bruger jo ikke ordet "blu" mere, kun "ublu" ("en helt ublu pris"). Og hvem taler egentlig om en "overensstemmelse" - i ordets rigtige betydning? I de første eksempler med lykkelig og sikker er der selvfølgelig ikke nogen, der tager fejl.

*) Jeg går forresten og overvejer et nyt tema her i OrdbLog'gen: "Dagens sjove kommunikationsform"

Latin lever

I aftes i TV talte paven (ja, den nye - ham tyskeren) altså latin. Altså ikke noget med at citere en klassisk skriftsted eller prædiken. Næ, en nyformuleret hensigtserklæring. Så kom ikke og sig, at latin er et dødt sprog.

Indslaget var tekstet ... gad vide, hvem der har gjort det? Er der en i TV-byen, der har støvet sin store latinprøve af? Eller havde indslaget været over en eller anden kæmpestor, evt. amerikansk TV-station, hvor de har oversættere, der kan ALLE sprog?

Krudt og ukrudt - og morgenmadslæsning

Morgenmadslæsning er vist et afsluttet kapitel for mit vedkommende. Af den simple årsag, at det, der er trykt på mælkekartoner og cornflakespakker, er trykt med for lille skrift; og jeg spiser sjældent morgenmad med briller på. Altså: det' for børn! Ikke desto mindre - eller måske netop derfor - er det blevet en kommunikationsform, at morgenmadsproducenterne "causerer" på morgenmadsemballagen.

Nå, men jeg fik alligevel læst skriften på den økologiske mælkekarton, den dag de skrev om Krudt og ukrudt. De fik - som ganske rigtigt er - fortalt, at ordet ukrudt kommer fra samme rod (havde jeg nær sagt) som det tyske Kraut (urt).

Men hvorfor hedder krudt så krudt? Kigger man i Gyldendals etymologiske ordbog, ser man, at ordet har gennemløbet stort set samme udvikling som det med u- foran. Og ifølge ordbogen skulle det være, fordi man i begyndelsen havde taget krudt for pulveriserede krydderier ...?! Det kan det vel også ligne; men alligevel lyder det lidt sært! Hvis nogen ved bedre ... then tell me!

Amerikanerne gør det også ....

- altså sjusker med sproget. (Ja, onde tunger ville nok endda påstå, at amerikansk simpelthen ER sprogsjusk).

Men her har en ordbogsside lavet en hel liste over ord, der ofte udtales forkert: http://www.alphadictionary.com/articles/mispronounced_words.html

Der er faktisk mange ting, der er genkendelige i forhold til dansk sprogsjusk!

Alphadictionnary.com er i øvrigt én af de sider, der udsender "dagens ord".

Tjekkisk

Det var underligt at være på ferie i Tjekkiet. Jeg kom i tanke om, at jeg jo ellers er ret privilegeret og godt klædt på til at rejse i hvert fald i den vestlige del af Europa. Jeg klarer mig fint på engelsk og tysk og rimeligt på fransk. Samt på dansk i Norge og Sverige. Men her i de "nye" centraleuropæiske lande ... det er svært!

Det er underligt at stå på en banegård og skulle med toget til Prag og ikke kunne læse nogen skilte og ikke kunne forstå, hvad damen siger i højttaleren! Vi havde en seddel med navnet på den banegård i Prag, hvor vi skulle stå af; men jeg måtte se på den igen og igen, for det fremmedartede navn ville ikke sidde fast i mit hoved!

Vi havde Turen går til Tjekkiet med, og deri er der en miniparlør, så i slutningen af ugen kunne jeg så huske, hvad f.eks. en dagligvareforretning hedder. Mælk og sukker er nemt nok. Og havregryn og cornflakes kan man genkende i posen. Vinarna er en vinstue, kaffe hedder kahva (tror jeg nok), og te hedder cai. Dum er et hus og selvfølgelig af samme ordstamme som domus på latin.

Ja, ja. Jeg kunne nok få lært en del tjekkisk i løbet af et halvt år. Så langt så godt. Men så er der udtalen. Der er lydsammensætninger, som jeg simpelthen finder umulige, sådan som et ř (som i Dvořak), der skal indeholde en r-lyd sammen med en lyd, der minder om den franske stemte j-lyd (som i jour).

Så altså - det var en ferie med noget på den sproglige oplever, også.

Vendelboer og vandaler.

Vandaler var en stamme, der efter sigende stammede fra Nordjylland ... Vendsyssel, velsagtens. Såeh .... kender du en vendelbo ....?

Se her, hvad YourDictionary.com's Word of the Day siger om ordet, Vandal

Forresten, så sang De Gyldne Løver jo engang: "Ingen kan elske som en vendelbo". - Ja, jeg ved det jo ikke ....