Viser opslag med etiketten Et vellagret udtryk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Et vellagret udtryk. Vis alle opslag

15.3.10

"Slægter dør; men sproget binder"

En tavle på Dybbøl Mølles væg.
Den skulle lige med på Ordb(l)og'en på grund af verset: "Slægter dør men sproget binder".

Tjah. Det kan da godt være, at det er det, der er kernen i nationalfølelse. Hele denne idé med nationalfølelse er kommet op efter week-end-turen i Sønderborg og besøget på Sønderborg Slot med museets skildringer af grænsekrigene i 1847 og -64.

Sprogets bånd er i hvert fald ikke strammere, end at jeg tror, at jeg kunne komme ud i nogle misforståelser, hvis jeg lige pludselig røg med tidsmaskinen retur til Sønderborg i 1864. Det kan være svært nok her i 2010, når der excelleres i den sønderjyske dialekt - ja, jeg har engang hørt, at man faktisk kan tale om det sønderjyske sprog. Sønderjysk og bornholmsk skal efter sigende være mere særegne end de øvrige dialekter.

17.1.10

Hedengangen - et godt genbrugsord!

- det er da et sjovt gammelt ord ... er der nogen, der kan forklare det? Må grave lidt efter etymologien ....

Det har nok IKKE noget at gøre med, at nogen er gået ud på heden ...

Heden - hinsides ?

Har nu tjekket den etymologiske ordbog og fundet, at "heden" betyder "herfra" og er beslægtet med hin.

Hid og did ... der var faktisk også et ord, der hed "deden".

Men det er faktisk ikke hedengangen sprogbrug. Et kig i Korpus 2007 viser 152 forekomster.

3.11.09

Den Danske Ordbog på nettet

Ordkløveren gjorde mig (og alle hendes andre bloglæsere) opmærksom på at Den Danske Ordbog er på nettet: http://ordnet.dk/ddo

Det er da en god ting, at vi nu har fået en sober og seriøs ordbog på nettet. Men tjek lige de mest søgte ord i de seneste syv dage .... hmmmm

(Skynd jer at tjekke. For det kan jo ændre sig, og jeg tror ikke, det duer at sætte et screendump herind ...)

31.7.09

Giv dit besyv med

Jeg skrev noget til en kollega om at give sit besyv med. Og studsede over dette vellagrede udtryk. Det er egentlig ikke noget, jeg plejer at sige (eller skrive), så jeg undrede mig over, hvad det egentlig betyder. Jeg fandt frem til dette: http://ordnet.dk/ods/opslag?id=425908 - altså noget fra et kortspil, hvor "die böse Sieben" har været trumf! Ja, et godt gammelt udtryk! Og slet ikke på vej ud af sproget, hvis man prøver at google det