Viser opslag med etiketten Ny sprogbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ny sprogbrug. Vis alle opslag

1.6.10

Hvad betyder "obfuskeret"????

Følgende er sakset fra TDC's nyhedsmail - og de henviser videre til CSIS Security Group:

"Det er imidlertid det første link, som peger på IP adresen [.... ], som er interessant, da denne side indeholder svær obfuskeret javascript kode. En deobfuskering af koden afslører, at der tilbydes et PDF dokument, som er designet til at udnytte flere sårbarheder i Adobe Reader/Acrobat. Den ondsindede payload trækkes via flere URL (mellemrum indlagt af CSIS)"

Men hvad pokker betyder obfuskeret? Måske kan de mere nørdede af medlemmer af min familie/vennekreds oversætte?

31.3.10

Udtalen skrider - og det har den altid gjort

For tiden lægger jeg især mærke til, at alle yngre mennesker - også radiospeakere - siger fram i stedet for frem. Således rimer frem altså ikke længere på hjem, men på klam.

Men før jeg forfalder til jammer over de unge sprogspassere, må jeg tilstå, at jeg heller ikke udtaler at græde med tydelig æ-lyd - nærmere lidt henad en flad a-lyd. Og som barn frandt jeg det også mærkeligt, når de ældre udtalte det med en ren æ-lyd.

Og sådan er der så meget ...!

25.1.10

13.11.09

Hvordan bøjer man et verbum, der er lånt fra engelsk?

Her er i hvert fald et bud på en tillægsform af "to jailbreak", som vel er lånt fra eller konstrueret efter engelsk model: artikel hos Com-On

28.10.09

At kysse ....?

Hvorfor er det, at kysse efterhånden bliver brugt som intransitivt verbum? Altså, et verbum, der ikke har genstandsled?

Oprindeligt - altså, da jeg lærte dansk - hed det "prinsessen kysser frøen" - prinsessen er grundled, kysser er udsagnsled og frøen er genstandsled. Nu vil mange sige: "prinsessen kysser med frøen" eller "prinsessen kysser på frøen". Altså: der er ikke noget genstandsled. I stedet for har sætningen fået et forholdsordsled. Det irriterer mig - men der må da være en forklaring på denne udvikling.

Lad høre, hvis nogen har kommentarer!